Der var 22 haver repræsenteret, og formand Bent Jensen have 27 bød velkommen. Peder Mortensen have 62 blev valgt til dirigent.

Formandens beretning kom ind på følgende: Tankene ved Fælleshuset er nedgravet. Der er problemer med toiletterne. Hækkene skal klippes indvendig, udvendig og i toppen, hvilket bestyrelsen vil håndhæve strengere end tidligere. Der har været forespørgsel om salg af haver kan ske online. Havesalg skal ske gennem formanden. Jakob have 66 spurgte, om det er OK, at nogen bor i en have, de ikke ejer. Bestyrelsen svarede, at dette vil der bliver taget hånd om. Der er bestilt et vejskilt om fartbegrænsning på 15 km/t. Jakob spurgte også, om det er OK med placering af campingvogne i haven. Formanden svarede, at det er tilladt i 3 mdr. under byggeri. Der bliver taget kontakt til Horsens Kommune angående etablering af vejbump. Formandens beretning blev enstemmigt godkendt.

Regnskabet: Årsregnskabet blev kommenteret af kasserer Jan Gress have 58, og han besvarede spørgsmål. Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

Indkomne forslag: Der var kommet følgende spørgsmål fra Søren Schmidt-Sørensen have 63: Forslag 1: Bødestørrelse ved f.eks. manglende hækklipning, manglende månedlig fællesvejsrengøring og lign. forhøjes til 300 kr. pr. forseelse. Forslag 2: Pligtarbejdsbeløb forhøjes til 300,- kr. pr. gang. Forslag 3: Der må maksimalt udskrives bøder 3 gange indenfor en sæson for manglende hækklipning samt fællesvejsrengøring eller lignende. Ved evt. efterfølgende forseelse skal lejemålet opsiges. Forslag 1 blev forkastet med 3 stemmer for og 19 imod. Forslag 2 blev forkastet. Forslag 3 blev vedtaget med 19 stemmer for og 2 stemmer imod samt 1 blank stemme.

Valg af kasserer: Jan Gress have 58 blev genvalgt som kasserer.

Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 2 år: Arne Jørgensen have 30 og Søren Schmidt Sørensen have 63 blev foreslået. Arne Jørgensen blev valgt med 14 stemmer, Søren Schmidt Sørensen fik 8 stemmer.

Valg af 1 bestyrelsessuppleant for 1 år: Wolfgang Roddewig og Alexander Månson blev foreslået. Wolfgang Roddewig blev valgt med 12 stemmer, Alexander Månson fik 9 stemmer.

Valg af revisor for 2 år: Jørn Hansen have 93 blev genvalgt.

Valg af 1 revisorsuppleant for 1 år: Alexander Månson blev valgt.

Valg af 1 medlem til kredsrepræsentantskabet for 2 år: Sven Lyngsø have 39 blev valgt.

Eventuelt: Søren Schmidt Sørensen spurgte, om man ikke kunne udskifte skiltene med havegang nr. – Bestyrelsen vil kigge på det.

Dirigenten takkede for god ro og orden.